Sjove ting du ikke vidste om vores søvn

Vi har 2 søvnperioder 

Vores kroppe er programmeret, hvis man kan sige det sådan, til at have 2 naturlige søvnperioder på en dag (som består af 24 timer). De søvnperioder er der, uanset hvor meget du har sovet om natten. Den første periode er mellem midnat og klokken 7 om morgenen, og her er det de fleste af os sover. Og den anden periode, hvor vi føler os trætte, er om eftermiddagen mellem kl. 13 og 16. 

Hvor meget skal vi sove?

Efter vores alder, skal vi have en bestemt mængde søvn. For eksempel så har børnehavebørn brug for 11-13 timers søvn om natten. Nyfødte har brug for 18 timers søvn, og skolebørne har brug for 10-11 timers søvn. Unge har brug for 9 timer, og voksne har brug for 7-9 timers søvn. 

Ældre mennekser sover dårligt

Ældre mennesker har stadig brug for 7-9 timers søvn. Men mange har rigtig svært at at sove så mange timer i streg, at de er nødt til at dele det op med middagslure og aftenlure osv. For når man bliver ældre kan man få ondt hvis man ligger ned for længe af gangen, nogle ophober væske, og så er det også fordi at ældre mennesker sover meget let. Det betyder at de vågner selv af den mindste lyd. 

Drømme

Når vi sover, så bruger vi ca 2 timer til at drømme i. Forskere ved stadig ikke hvorfor det er at vi drømmer, og hvad årsagen er til at vi drømmer de ting vi drømmer. Nogle synes at man bliver mere træt af at drømme, andre hygger sig med det, over den fantasi ens underbevidsthed kan formere. 

Mareridt

Men når vi drømmer, så har vi nogen gange mareridt. Mararidt er hvor drømmene kan give en form for ubehag. De kan være meget livagtigt, og man har tendens til at få mareridt, når man er stresset eller ængstelig. Oftes er det mere hyppigt at have mareridt når man er barn og ung, end hvis man er voksen. 

Går i søvne

Når vi sover, kan vi, udover at få mareridt også gå i søvne. Det er hvor vi kan gå og stå, og agere som vågen. Man kan begynde at flytte møbler, gå på toilettet, spise mad fra køleskabet, og værst af alt, køre bil i søvn, det at gå i søvne er hyppigst hos børn, og kan være genetisk bestemt. Det er ikke noget man selv kan huske, når man så vågner, på trods af de ting man har gjort.