Montering af kalkspalter

Kalk skulle være så sundt for knoglerne og for helbredet generelt. Mange tager tilskud for at være sikre på deres kroppe får nok af det. Og vi er hele vores barndom blevet opfordret til at drikke mælk, så vi kunne få nok kalk til vores voksende kroppe.

Og kalk ER da også sundt for kroppen, så derfor skal vi stadig have kalk i vores vand. Men kalkaflejringer og tilkalkede køkkenapparater er så irriterende, at mange nok snart overvejer om den smule knogleskørhed ikke er prisen værd, hvis man bare kunne slippe for konstant afkalkning.

Det er alt, lige fra kaffemaskinen der begynder at brokke sig, til elkedlen som begynder at hælde skævt. Og vaskemaskinen og opvaskemaskinen, hvis levetid pludselig bliver jævnt kortere end du og din økonomi egentlig havde forudset. For slet ikke at tale om de grimme kalkpletter der kommer i brusekabinen og på armaturet.

 

Løsning på kalkproblemer

Men der ER heldigvis en effektiv løsning. Og endda en løsning, som ikke betyder at forsøge at fjerne kalk helt med giftige stoffer – nemlig montering af kalkspalter. Det tager ikke alverdens tid, men er til gengæld effektivt.

Med en god, korrekt monteret, kalkspalter sikrer du, at dit vand forbliver blødt og at du ikke længere skal bøvle med kalkrester. Og så endda uden alternative, farlige metoder.

En kalkspalter fjerner nemlig ikke kalken helt. I stedet spalter den – som navnet nok antyder – kalken via et magnetfelt. Ved at spalte den i mindre stykker, sætter den sig ikke fast nogen steder og giver problemer. Til gengæld forbliver kalken i vandet, hvilket er en fordel.

 

Hvorfor skal vi egentlig have kalk?

For kroppen har som sagt brug for kalk, eller calcium som det egentlig hedder. Alle skrønerne vi fik smidt i hovedet da vi var børn, har på sin vis en fornuftig begrundelse. Kalk findes i vores tænder, knogler og i cellerne – og alle stederne har de en essentiel funktion.

Særligt når man er i voksealderen, er det et nødvendigt mineral for kroppen, men også især ældre og kvinder skal bruge det, for at undgå knogleskørhed. Desuden er et fornuftigt indtag af calcium med til at sænke blodtrykket hos personer, som i forvejen døjer med for højt blodtryk.

Som med alle andre ting, handler det dog om hverken at få for meget eller for lidt kalk. For meget kalk kan resultere i en kalkforgiftning, mens for lidt i værste fald kan medføre hjertestop.